Er du der?

For ikke så lang tid siden sagde du at jeg havde scoret dig. Du sagde at jeg var ihh og åhhh. Nu opfører du dig som om at du ikke engang ville røre mig med en ildtang. Fedt. Nu var jeg blevet så vild med dig. Kan ikke finde ud af dig. Er det bare en prøve? Prøver du på at se om jeg er det værd eller kan du ikke li' mig mer'. Ved godt at jeg har dummet mig lidt, men skat det var også bare en prøve for hvis du ikke kunne klare det kunne du heller ikke klare mig. Jeg ville ønske at jeg kunne sende det her blog indlæg til DIG og få et ærligt svar. Skat, jeg er sådan en kujon at jeg skriver mine følelser om folk ned i en blog i stedet for at sige det direkte. Latterligt ik? Men er så bange for at du bare vil sige at du ikke kan li' mig mer'. Er så frygtelig bange for at jeg er begyndt at irritere dig. Har det som om at du ignorere mig. Eller også er det fordi at jeg begyndte at fortælle om migselv at du ikke vil mig mere? For indtil vidre har jeg hørt så meget om dig. Kan så godt lide dig, og vil lærer dig bedre at kende. Hvorfor åbner du dig ikke op? Jeg gjorde det for at du skulle fortælle om dit liv, dine sorger, men du forblev tavs som en sten.